-
1 rygg
substantiv1. ryg, (kroppens) bagside (anatomi m.m.)Ligga på ryggen, simma på ryggen, vrida på ryggen
Ligge på ryggen, svømme på ryggen, dreje i ryggenStolens armstöd sitter fast med fyra skruvar, två i ryggen och två i sitsen
Stolens armlæn sidder fast med fire skruer, to i ryggen og to i sædetSammensatte udtryk:korsrygg; krokrygg; svankrygg
lænd; kroget ryg; svajryggetSærlige udtryk:Holde hånden over nogen, beskytte (forsvare) nogenTage benene på nakken, løbe væk i en fart, stikke afVända någon ryggen, vända ryggen till
Vende nogen ryggen, vende ryggen tilMed ryggen mot väggen, vara i svårt trångmål och behov av omedelbar hjälp
Med ryggen mod muren, være i en trængt situation, have stærkt begrænsede handlemuligheder -
2 rygg
substantiv1. ryg, (kroppens) bagsideLigga på ryggen, simma på ryggen, vrida på ryggen
Ligge på ryggen, svømme på ryggen, dreje i ryggen
korsrygg; krokrygg; svankrygg
lænd; kroget ryg; svajrygget
Holde hånden over nogen, beskytte (forsvare) nogen
Tage benene på nakken, løbe væk i en fart, stikke af
Vända någon ryggen, vända ryggen till
Vende nogen ryggen, vende ryggen til